søndag den 19. august 2007

Basils tre bedste venner

Timba
Med 5½ år og 90 kilo på bagen er Timba som en far for Basil. De to kommer fint ud af det, sålænge Basil ikke er for irriterende. Timba har vundet alt, hvad der er værd at vinde inden for racen, og nu skal han sørme være far. Basil ønsker tillykke...




Betty
Siden Basil kom til verden er Betty slået om fra at være den fineste lille hyrdehund, til at være en dominerende rappenskralde. Hun elsker at jage frisbee sammen med Basil, og hvis ulykken skulle ske, at han får fat i den, bliver der sat nogle solide tacklinger ind for at vinde den tilbage. Betty er en polsk hyrdehund - en såkaldt PON, og hun er seks år gammel.





Mayor
I Mayor har familien fået sig en rigtig 'lille' terrorist. Mayor er faktisk kæmpestor og ganske ustyrlig. Han elsker at drille Basil, men når de to kommer udenfor at lege, så er det Basil, der styrer begivenhederne. Mayor løber lige så klodset som en elefant, så det er let for Basil at finte ham i det fri. Mayor fylder snart et år. Vi glæder os til fødselsdagsinvitationen.

Ingen kommentarer: