Basil og Mayor elsker at lege sammen på græsplænen hjemme ved Jane og Sven. Det kan gå vildt for sig, selv kameraet kan blive involveret nogen gange.
fredag den 30. november 2007
torsdag den 29. november 2007
Super comeback til Basil
Efter to ugers fravær frygtede vi at være håbløst bagefter de andre letøvede hunde, som vi har fulgtes med siden den spæde agility-start i august. Men Basil gjorde vores frygt til skamme. Han leverede med andre ord en top-præstation.
Aftenen fik en perfekt start, da vi var de første der kom. Det betød en hel ridehal for os selv. Og det blev endnu bedre da Tom kom med Raffi. De to hunde fandt hurtigt ud af, at de kunne blive gode lejekammerater, så de to nogle lange løbeture. Og Basil - elegant som han er - præsterede på et tidspunkt at ende oven på Raffi, så det for en kort stund lignede, at de forsøge at danne verdens første hundepyramide. Desværre væltede Basil ret hurtigt ned.
Og så til træningen...
Maria førte Basil igennem en fejlfri bane allerede i andet forsøg. En banen der talte en række spring, vippen og flyvet. Vippen gik dog ikke så godt i første hug, da Basil havde en anelse for travlt. Ja, han lavede endnu et af sine berømte styrt. Se selv:
Denne bane viste virkelig, at der er kommet god kontakt mellem Basil og Maria. Og så fik vi igen bekræftet, at han er meget fremadrettet, så når man nu ikke er så hurtig som hunden, så kan man bare sende ham afsted, så han tager forhindringerne selv.
På bane 2 stod der en slalom i midten. Coach Jan lod det være op til førerne selv, om de ville tage slalomen, og vi var de eneste, der prøvede kræfter med den. Basil har mistet lidt af sine slalom-evner under sin skade, men med lidt koncetration kan han tage den fejlfrit. Og det er dejligt at se, at han har fuldt styr på sin indgang.
Se dette - knap så flotte - gennemløb. Det var heldigvis vores dårligste. De andre gik en del bedre.
På et af de sidste gennemløb besluttede elegantien Basil lige at give tilskurerne et billigt grin. Han kom til at vælte et spring inden balancen, og det gav ham en helt skæv opgang. Det resulterede i at han fik overbalancen på opturen. Men han faldt skam ikke helt ned. Næh, han valgte - som var han et menneske - at hænge sig fast med sine forpoter, mens underkroppen dinglede frem og tilbage som et pendul. Alt imens kiggede han desperat på Maria med øjne, der syntes at sige "Så hjælp mig dog, mor".
Og det gjorde mor. Hun kom ham straks til undsætning, og som en lille baby (på 22 kg) blev han båret tilbage til far, der trøstede ham.
Mens Carinas Kopy var engageret andetsteds fik vi lige foreviget de tre andre hunde på vores lille hold. Fra venstre er det Stephanies Nemo, Dianas Freja og selvfølgelig vores allesammens lille Basil.
Aftenen fik en perfekt start, da vi var de første der kom. Det betød en hel ridehal for os selv. Og det blev endnu bedre da Tom kom med Raffi. De to hunde fandt hurtigt ud af, at de kunne blive gode lejekammerater, så de to nogle lange løbeture. Og Basil - elegant som han er - præsterede på et tidspunkt at ende oven på Raffi, så det for en kort stund lignede, at de forsøge at danne verdens første hundepyramide. Desværre væltede Basil ret hurtigt ned.
Og så til træningen...
Maria førte Basil igennem en fejlfri bane allerede i andet forsøg. En banen der talte en række spring, vippen og flyvet. Vippen gik dog ikke så godt i første hug, da Basil havde en anelse for travlt. Ja, han lavede endnu et af sine berømte styrt. Se selv:
Denne bane viste virkelig, at der er kommet god kontakt mellem Basil og Maria. Og så fik vi igen bekræftet, at han er meget fremadrettet, så når man nu ikke er så hurtig som hunden, så kan man bare sende ham afsted, så han tager forhindringerne selv.
På bane 2 stod der en slalom i midten. Coach Jan lod det være op til førerne selv, om de ville tage slalomen, og vi var de eneste, der prøvede kræfter med den. Basil har mistet lidt af sine slalom-evner under sin skade, men med lidt koncetration kan han tage den fejlfrit. Og det er dejligt at se, at han har fuldt styr på sin indgang.
Se dette - knap så flotte - gennemløb. Det var heldigvis vores dårligste. De andre gik en del bedre.
På et af de sidste gennemløb besluttede elegantien Basil lige at give tilskurerne et billigt grin. Han kom til at vælte et spring inden balancen, og det gav ham en helt skæv opgang. Det resulterede i at han fik overbalancen på opturen. Men han faldt skam ikke helt ned. Næh, han valgte - som var han et menneske - at hænge sig fast med sine forpoter, mens underkroppen dinglede frem og tilbage som et pendul. Alt imens kiggede han desperat på Maria med øjne, der syntes at sige "Så hjælp mig dog, mor".
Og det gjorde mor. Hun kom ham straks til undsætning, og som en lille baby (på 22 kg) blev han båret tilbage til far, der trøstede ham.
Mens Carinas Kopy var engageret andetsteds fik vi lige foreviget de tre andre hunde på vores lille hold. Fra venstre er det Stephanies Nemo, Dianas Freja og selvfølgelig vores allesammens lille Basil.
fredag den 23. november 2007
Helbredet
Da vi en dag kom hjem fra arbejde, var vores firbenet hund reduceret til en trebenet. Det sidste ben trak Basil nemlig langt op under maven. Noget var gået galt i vores fravær. Men hvad? Det er altså begrænset, hvor vildt han kan lege på den plads han har, når han er alene hjemme.
Han fik lidt smertestillende og kom til dyrelægen dagen efter. Han kunne dog ikke slå fast, hvad der var galt. Han mente dog at kunne isolere smerten til den ene tå. Vi aftalte at vende tilbage til røngten, hvis det ikke blev bedre.
Det blev det ikke, så vi måtte afsted igen. Han blev fotograferet, men der var intet at komme efter. Altså måtte der være tale om en slags grim forstuvning. Vi købte de smertestillende piller, som lægen ordinerede og tog hjem igen.
Et par dage efter begyndte Basil omsider at gå normalt. Og efter han havde misset to træningssessioner i agility-klubben, så vurderer vi, at vi hellere måtte give ham chancen. Vi havde nemlig været ude at teste foden ved flere lejligheder. Og kun med succesoplevelser.
Læs mere om, hvordan det gik, i det næste indlæg.
Han fik lidt smertestillende og kom til dyrelægen dagen efter. Han kunne dog ikke slå fast, hvad der var galt. Han mente dog at kunne isolere smerten til den ene tå. Vi aftalte at vende tilbage til røngten, hvis det ikke blev bedre.
Det blev det ikke, så vi måtte afsted igen. Han blev fotograferet, men der var intet at komme efter. Altså måtte der være tale om en slags grim forstuvning. Vi købte de smertestillende piller, som lægen ordinerede og tog hjem igen.
Et par dage efter begyndte Basil omsider at gå normalt. Og efter han havde misset to træningssessioner i agility-klubben, så vurderer vi, at vi hellere måtte give ham chancen. Vi havde nemlig været ude at teste foden ved flere lejligheder. Og kun med succesoplevelser.
Læs mere om, hvordan det gik, i det næste indlæg.
Falster
I slutningen af oktober tog vi en tur til Falster for at besøge Peters bedsteforældre. Det kom der disse billeder og film ud af.Basil bevogter sin trofaste partner - den blå frisbee - med sit liv. Til højre er det den lille Yorkshire Terrier Jasmin.
Kast nu, for helvede!!!1!
Vinden førte tit frisbeen ud i vandet. Men det var da ingen sag for Basil at hente den ind igen. Den gælder bare om at bevæge sine forben som et piskeris.
Lidt opdate på agility
Vi er rykket ind i en ridehal i Ishøj. Der skal vi træne den lille mand indtil engang i marts/april. Til den første træningssession indendørs var Basil helt oppe at ringe, og det var ikke megen kontakt mellem hund og handler. Anden gang gik det en del bedre, og nu er hallen ikke et problem længere.
Her under ses film fra vores sidste træning udendørs i år. Bemærk hvor flot han løber ind i slalommen. Det er han den eneste af de letøvede hunde der kan. Og far er så stolt :)
Her under ses film fra vores sidste træning udendørs i år. Bemærk hvor flot han løber ind i slalommen. Det er han den eneste af de letøvede hunde der kan. Og far er så stolt :)
Abonner på:
Opslag (Atom)
