Når hundene er blevet forkælet med den fede julemad, skal de ud at røre sig lidt - og hvorfor så ikke lade dem træne agility i et par timer, så de kan få de svære forhindringer godt ind under pelsen. Derfor mødtes vi med tre andre begyndere ved ridehallen i Ishøj. Og så gik det ellers løs med træning i skift bag hunden, i at tage imod og i hjulet, felter og alt det andet.
Carina lærte fra sig med sin søde, gamle Elliot som prøvekanin. Han brillerede på trods af, at der ikke længere var så meget fart i benene. Derefter var det de unges tur. Og hvordan det gik kan du selvfølgelig se nærmere på i videoerne herunder:
Herunder træner vi højre-handling rundt i møllespring og slutter af med hjulet:
Venstre-handling rundt i møllespring og afslutning i hjulet:
Så kom Basils første førsteplads i hus. Og endda i første forsøg :)
Dermed trækker vi os tilbage uden at have prøvet andet end guld! Det gas...
Og så er det vist på sin plads at indrømme, at julestævnet var mere sjov end alvor. Basil var oppe imod de fem andre begyndere: Kopy/Carina, Nemo/Stephanie, Freja/Diana, Mille/Gilbert og Chanel/Silia.
Internt blandt begynderne - eller de letøvede, som vi ynder at kalde os selv - var det indforstået, at målsætningen var at undgå diskvalifikation. Men det var lettere sagt end gjort...
Her følger et kort referat af Basils præstationer på de tre forskellige begynder-baner:
Bane 1 Her udmærkede Basil sig ved at komme igennem med kun 1 fejl (1 fejl på banen giver 5 fejl i regnskabet for jer, der ikke ved noget om Agility). Den fejl begik han på vippen, som han glemte at lade ramme jorden før han hoppede af. Hrmph. Den forhindring plejer vi nu at have styr på. Basil forcerede flot slalommen uden at blinke, og dette gennemløb grundlagde altså den samlede sejr for 'de let øvede' :)
Bane 2 Dette gennemløb gik langt fra optimalt: Basil blev disket for at løbe ind af den forkerte indgang til tunnellen. Og resten af løbet var heller ikke for kønt. Sjovt var det dog, da Maria skulle forsøge at følge med den langbenede hund op af opløbsstrækningen. Det gik ikke, men Basil fandt heldigvis forhindringerne selv.
Bane 3 Her viste det sig, at Basil er blevet svært begejstret for slalom-disciplinen. Han fes i hvert fald lige igennem pindene selv om forhindringen ikke var en del af banen. Den hårde dommer, Jan, kvitterede med et par krydsede arme, som på papiret blev konverteret til et stort, fedt D. Disket!
Carina og Kopy klarede derimod banen uden at blive disket, og dermed var der en smule spænding om, hvem der skulle have den samlede sejr. Den gik som bekendt til Basil, som havde en bedre sammenlagt tid.
Der skal dog lyde et stort tillykke fra Basil til Kopy med den flotte 2. plads ;)
Som bonus fik Basil lov at vælge julegave som den første hund. Knægten fik mærkeligt nok snuset sig frem til en pose kærlighedste. Den kunne han ikke bruge til så meget, så han fik lidt guf af de andre hunde.
Hyggelig stemning Herfra skal i øvrigt lyde et stort tak til arrangørerne. Stemningen var super god - ikke bare blandt de tobenede men også hund og hund imellem. Ingen slagsmål, ingen ballade. Kun gak og løjer.
Her på falderebet sender Basil lige en lille hilsen til Raffi, Nemo og Meeko for god leg med bold efterfølgende.
Nybegynder holdet:
Fra venstre: Kopy/Carina, Basil/Peter, Nemo/Stephanie, Freja/Diana, Mille/Gilbert.
I mandags var vi til fødselsdag hos Marias mor - som jo er Basils mormor. Da vi kom legede Basil som sædvanlig med Mayor udenfor, og det er tydeligt at se, at Mayor har fået respekt for den noget mindre Border Collie. Han prøver i hvert fald at gemme sig bag menneskerne, når Basil først går til angreb.
Med til fødselsdagen var også Marias farfar, og han var meget begejstret for Basil. Se selv...
Idag har vi været oppe bag kirken og selvtræne på slalom og indgange dertil. Basil klarede det rigtig flot. Vi træner også på hvordan vi støtter ham bedst igennem slalomen. Se billederne og videoen fra selvtræningen.
Efter to ugers fravær frygtede vi at være håbløst bagefter de andre letøvede hunde, som vi har fulgtes med siden den spæde agility-start i august. Men Basil gjorde vores frygt til skamme. Han leverede med andre ord en top-præstation.
Aftenen fik en perfekt start, da vi var de første der kom. Det betød en hel ridehal for os selv. Og det blev endnu bedre da Tom kom med Raffi. De to hunde fandt hurtigt ud af, at de kunne blive gode lejekammerater, så de to nogle lange løbeture. Og Basil - elegant som han er - præsterede på et tidspunkt at ende oven på Raffi, så det for en kort stund lignede, at de forsøge at danne verdens første hundepyramide. Desværre væltede Basil ret hurtigt ned.
Og så til træningen...
Maria førte Basil igennem en fejlfri bane allerede i andet forsøg. En banen der talte en række spring, vippen og flyvet. Vippen gik dog ikke så godt i første hug, da Basil havde en anelse for travlt. Ja, han lavede endnu et af sine berømte styrt. Se selv:
Denne bane viste virkelig, at der er kommet god kontakt mellem Basil og Maria. Og så fik vi igen bekræftet, at han er meget fremadrettet, så når man nu ikke er så hurtig som hunden, så kan man bare sende ham afsted, så han tager forhindringerne selv.
På bane 2 stod der en slalom i midten. Coach Jan lod det være op til førerne selv, om de ville tage slalomen, og vi var de eneste, der prøvede kræfter med den. Basil har mistet lidt af sine slalom-evner under sin skade, men med lidt koncetration kan han tage den fejlfrit. Og det er dejligt at se, at han har fuldt styr på sin indgang.
Se dette - knap så flotte - gennemløb. Det var heldigvis vores dårligste. De andre gik en del bedre.
På et af de sidste gennemløb besluttede elegantien Basil lige at give tilskurerne et billigt grin. Han kom til at vælte et spring inden balancen, og det gav ham en helt skæv opgang. Det resulterede i at han fik overbalancen på opturen. Men han faldt skam ikke helt ned. Næh, han valgte - som var han et menneske - at hænge sig fast med sine forpoter, mens underkroppen dinglede frem og tilbage som et pendul. Alt imens kiggede han desperat på Maria med øjne, der syntes at sige "Så hjælp mig dog, mor".
Og det gjorde mor. Hun kom ham straks til undsætning, og som en lille baby (på 22 kg) blev han båret tilbage til far, der trøstede ham.
Mens Carinas Kopy var engageret andetsteds fik vi lige foreviget de tre andre hunde på vores lille hold. Fra venstre er det Stephanies Nemo, Dianas Freja og selvfølgelig vores allesammens lille Basil.
Da vi en dag kom hjem fra arbejde, var vores firbenet hund reduceret til en trebenet. Det sidste ben trak Basil nemlig langt op under maven. Noget var gået galt i vores fravær. Men hvad? Det er altså begrænset, hvor vildt han kan lege på den plads han har, når han er alene hjemme.
Han fik lidt smertestillende og kom til dyrelægen dagen efter. Han kunne dog ikke slå fast, hvad der var galt. Han mente dog at kunne isolere smerten til den ene tå. Vi aftalte at vende tilbage til røngten, hvis det ikke blev bedre.
Det blev det ikke, så vi måtte afsted igen. Han blev fotograferet, men der var intet at komme efter. Altså måtte der være tale om en slags grim forstuvning. Vi købte de smertestillende piller, som lægen ordinerede og tog hjem igen.
Et par dage efter begyndte Basil omsider at gå normalt. Og efter han havde misset to træningssessioner i agility-klubben, så vurderer vi, at vi hellere måtte give ham chancen. Vi havde nemlig været ude at teste foden ved flere lejligheder. Og kun med succesoplevelser.
I slutningen af oktober tog vi en tur til Falster for at besøge Peters bedsteforældre. Det kom der disse billeder og film ud af.
Basil bevogter sin trofaste partner - den blå frisbee - med sit liv. Til højre er det den lille Yorkshire Terrier Jasmin.
Kast nu, for helvede!!!1!
Vinden førte tit frisbeen ud i vandet. Men det var da ingen sag for Basil at hente den ind igen. Den gælder bare om at bevæge sine forben som et piskeris.
Vi er rykket ind i en ridehal i Ishøj. Der skal vi træne den lille mand indtil engang i marts/april. Til den første træningssession indendørs var Basil helt oppe at ringe, og det var ikke megen kontakt mellem hund og handler. Anden gang gik det en del bedre, og nu er hallen ikke et problem længere.
Her under ses film fra vores sidste træning udendørs i år. Bemærk hvor flot han løber ind i slalommen. Det er han den eneste af de letøvede hunde der kan. Og far er så stolt :)
Basil idag Pallas for første gang... Hun er en lille bestemt dame på kun 8 uger. Hun forsøgte mange gange at drille Basil, han fandt sig i det længe, før han omsider sagde fra og satte hende på plads. Men det er jo godt at han er vant til bestemte damer.
Så var Basil ellers til agility-træning for 4. gang, og det gik ganske fint. Det er tydeligt, at han har sine styrker i springdisciplinerne hvor han med fart og tempo ligner et lysende talent. Derimod er han ikke så begejstret for hverken A'et eller bommen - ligesom han er svær at lokke igennem hjulet. Vi forsikrer dog, at vi arbejder sagen.
Se her, hvordan Basil i sit tredje gennemløb tog banen i fejlfri stil - og selvfølgelig med masser fart i røven. Notér ligeledes, hvordan han roser sig selv efter gennemløbet ved at ruske sit legetøj for sig selv. Hvem har brug for mennesker?
Syet i to af de fire poter, men alligevel er humøret højt, når turen går til Gadekæret. Her poserer han på en af de små, hyggelige broer.
Bonus! Et halvt franskbrød er livet. Først skal det fugtes lidt med tungen, og så ryger det ellers ned i to-tre bider.
Et uadskilleligt par: Basil og hans frisbee. Og hvilket smukt syn at se ham drøne afsted og stige til vejrs for derefter at lande sikkert med frisbeen i munden. Den disciplin mestrer han.
Sådan ser man ud, når man har leget med frisbee i 30 min på en varm sommeraften. Hele ansigtet er reduceret til mund og tunge.
Næ, en tur i søen passer vist bedre til sommervarmen.
Agility er den nyeste disciplin i Basils travle aktivitetskalender. Han ligner et stortalent, hvis han da ellers bliver til at styre. Fart har han masser af.
Således skal en pind hentes ind fra vandet. Dygtig hund!
Basil skulle snart få en fetich for runde ting. Især store hvide fodbolde. Drengen leger dog med bolden på en ganske mærkværdig måde. Han lægger sig helt flat og stirrer på den indtil et menneske-lignende væsen sparker til den. Så løber han ellers over til boldens nye position og nidstirrer den på ny. Han kommer altså sjældent i fysisk kontakt med bolden.
IGENNEM! Tunnelen er en magnet for Basil. Han stiftede bekendtskab med forhindringen fra han var helt lille, og nu er det en kamp at holde ham væk fra tunnelerne til agility. Når de andre hunde løber igennem sidder han gerne og hyler i rent afsavn. Formastede man sig til at slippe ham løs i nærheden af en tunnel, ville han løbe frem og tilbage igennem den, til han kollapsede.
Lupoen er indrettet så fordelagtigt, at bagsædet kan lægges ned, og dermed får man et stort rummeligt bagagerum. Det nyder Basil godt af, når vi er på tur. Så får han nemlig sin kurv med ind i bilen, og så lever han ellers sit luksusliv med 110 km/t. Trafik er spændende og luft, der kommer ind gennem et vindue er guddommeligt.
Som enebarn bliver man forkælet. Heldigvis. Således er det sjældent knægten går en dag uden at få lidt guf som supplement til det kedelige tørfoder. Han er særligt glad for grillpølser og sushi. Man er vel en lille cosmopolit...
Jul er en fest, når man er hund. Familien har gaver med, og man får god - rigtig god - mad. Her poserer han med Marias grimme julepynt.
Efter adskillige søndage, hvor Basil har set NFL med sin far, er han blevet inspireret til at spille lidt selv. Her agerer han quarterback, som kun Joe Montana kunne gøre det.
"Numse", lyder kommandoen. Og så sætter Basil sig ellers på numsen for at få sin velfortjente godbid.
På ferie i Jylland ved Vesterhavet! Den store brede strand og det livlige vand var nok til at få hunden i total ekstase. Og al sneen lagde ikke ligefrem en dæmper på humøret.
Det største, der kan ske i Basils liv er, når mor eller far skal på loftet. Så går han totalt amok. Og det er jo fordi, han ved, der ligger en stor, dejlig fodbold deroppe, der bare venter på at blive hyrdet.
Se hunden brilliere i sit gennemløb af tunnelen. Fejlagtigt placerede kameramanden (Peter) sig en anelse for tæt på udgangen, og det måtte han betale prisen for:
Sne er fest. Se den de flotte billeder af Basil i sit yndlingselement:
Velkommen til en blog om vores fine - knap så lille - Border Collie Basil.
Her kan du følge med i hans travle liv. Den lille cosmopolit oplever jo ikke så lidt. Hans seneste projekt er agility-træningen, hvor han se særdeles lovende ud. Han er hurtigt som lynet, men - indrømmet - måske ikke den mest elegante derude.
Basil har trænet agiliy tre gange, og vi vil løbende holde jer orienteret om hans fremskridt i disciplinen. Og hvis I er rigtig heldige kan I også få lov at møde nogle af Basils venner.
Mon ikke Betty kigger forbi. Eller de to dorske Sankt Bernarder Timba og Mayor. Eller måske nogle af Basils nye venner fra agility-holdet.
Dette var det første billede vi fik af den lille hund. Den flotte hvide pels og den fine ansigtsmaske gjorde valget let. Han skulle blive vores.
Vi tog til Farsø for at se kuldet i levende live. Formålet var selvfølgelig at se, om den fine, hvide hund var livlig og social. Det viste sig, at han var en af de mest rolige i kuldet, og han var langt fra den, der solgte sig selv bedst. Men vi havde jo bestemt os hjemmefra. Så vi lagde billet ind på ham. Og det kom vi selvfølgelig ikke til at fortryde.
Ugen efter kunne vi omsider hente vores lille guldklump. Det var ganske bedrøvende at skulle fjerne ham fra sin mor og sine søskende, men han var ekstrem modig under hele turen hjem til København. Det blev til lidt piven hist og her men ellers nød han bare at ligge i Marias skød. Til sidst kunne han ikke holde sig vågen længere og måtte derfor tage en lur på bagsædet.
Det tog ikke mange sekunder at finde et navn til ham. På en eller anden syg måde mindede han os om Basil Fawlty fra 'Fawlty Towers'. Og da Basil samtidig er det kæreste navn herskede der ingen tvivl. Knægten fandt sig på rekordtid til rette i sit nye hjem. Især den nye, hvide sofa blev et hit at hygge sig i.
Motion har det aldrig skortet på for den lille mand. De lange gåture i Vallensbæk Mose er blevet en af hans absolutte yndlingsdiscipliner. Det skyldes at han kan løbe løs og få lov at bade i søen. På billedet tager han sig en slapper i en noget usædvanlig stilling.
"Livet er en fest, og jeg nyder hvert minut", synes hans ansigt at udtrykke. Bemærk ørerne, der på dette tidspunkt bøjede forover. Hvor kært.
Første gang vi besøgte kuldet i Farsø optog vi denne video. Det er Basil, der er i centrum i filmens slutning:
Timba Med 5½ år og 90 kilo på bagen er Timba som en far for Basil. De to kommer fint ud af det, sålænge Basil ikke er for irriterende. Timba har vundet alt, hvad der er værd at vinde inden for racen, og nu skal han sørme være far. Basil ønsker tillykke...
Betty Siden Basil kom til verden er Betty slået om fra at være den fineste lille hyrdehund, til at være en dominerende rappenskralde. Hun elsker at jage frisbee sammen med Basil, og hvis ulykken skulle ske, at han får fat i den, bliver der sat nogle solide tacklinger ind for at vinde den tilbage. Betty er en polsk hyrdehund - en såkaldt PON, og hun er seks år gammel.
Mayor I Mayor har familien fået sig en rigtig 'lille' terrorist. Mayor er faktisk kæmpestor og ganske ustyrlig. Han elsker at drille Basil, men når de to kommer udenfor at lege, så er det Basil, der styrer begivenhederne. Mayor løber lige så klodset som en elefant, så det er let for Basil at finte ham i det fri. Mayor fylder snart et år. Vi glæder os til fødselsdagsinvitationen.
På denne blog kan du følge med i verdenshunden Basils cosmopolitiske liv. Den lille dreng brillierer på agilitybanen, han griber frisbees med venstre pote på ryggen og han sætter sig på numsen efter behag.
