tirsdag den 21. august 2007

Her er mit liv: 5-8 måneder

Basil skulle snart få en fetich for runde ting. Især store hvide fodbolde. Drengen leger dog med bolden på en ganske mærkværdig måde. Han lægger sig helt flat og stirrer på den indtil et menneske-lignende væsen sparker til den. Så løber han ellers over til boldens nye position og nidstirrer den på ny. Han kommer altså sjældent i fysisk kontakt med bolden.



IGENNEM! Tunnelen er en magnet for Basil. Han stiftede bekendtskab med forhindringen fra han var helt lille, og nu er det en kamp at holde ham væk fra tunnelerne til agility. Når de andre hunde løber igennem sidder han gerne og hyler i rent afsavn. Formastede man sig til at slippe ham løs i nærheden af en tunnel, ville han løbe frem og tilbage igennem den, til han kollapsede.







Lupoen er indrettet så fordelagtigt, at bagsædet kan lægges ned, og dermed får man et stort rummeligt bagagerum. Det nyder Basil godt af, når vi er på tur. Så får han nemlig sin kurv med ind i bilen, og så lever han ellers sit luksusliv med 110 km/t. Trafik er spændende og luft, der kommer ind gennem et vindue er guddommeligt.






Som enebarn bliver man forkælet. Heldigvis. Således er det sjældent knægten går en dag uden at få lidt guf som supplement til det kedelige tørfoder. Han er særligt glad for grillpølser og sushi. Man er vel en lille cosmopolit...





Jul er en fest, når man er hund. Familien har gaver med, og man får god - rigtig god - mad. Her poserer han med Marias grimme julepynt.







Efter adskillige søndage, hvor Basil har set NFL med sin far, er han blevet inspireret til at spille lidt selv. Her agerer han quarterback, som kun Joe Montana kunne gøre det.





"Numse", lyder kommandoen. Og så sætter Basil sig ellers på numsen for at få sin velfortjente godbid.







På ferie i Jylland ved Vesterhavet! Den store brede strand og det livlige vand var nok til at få hunden i total ekstase. Og al sneen lagde ikke ligefrem en dæmper på humøret.






Det største, der kan ske i Basils liv er, når mor eller far skal på loftet. Så går han totalt amok. Og det er jo fordi, han ved, der ligger en stor, dejlig fodbold deroppe, der bare venter på at blive hyrdet.





Se hunden brilliere i sit gennemløb af tunnelen. Fejlagtigt placerede kameramanden (Peter) sig en anelse for tæt på udgangen, og det måtte han betale prisen for:



Sne er fest. Se den de flotte billeder af Basil i sit yndlingselement:







Ingen kommentarer: