Da vi en dag kom hjem fra arbejde, var vores firbenet hund reduceret til en trebenet. Det sidste ben trak Basil nemlig langt op under maven. Noget var gået galt i vores fravær. Men hvad? Det er altså begrænset, hvor vildt han kan lege på den plads han har, når han er alene hjemme.
Han fik lidt smertestillende og kom til dyrelægen dagen efter. Han kunne dog ikke slå fast, hvad der var galt. Han mente dog at kunne isolere smerten til den ene tå. Vi aftalte at vende tilbage til røngten, hvis det ikke blev bedre.
Det blev det ikke, så vi måtte afsted igen. Han blev fotograferet, men der var intet at komme efter. Altså måtte der være tale om en slags grim forstuvning. Vi købte de smertestillende piller, som lægen ordinerede og tog hjem igen.
Et par dage efter begyndte Basil omsider at gå normalt. Og efter han havde misset to træningssessioner i agility-klubben, så vurderer vi, at vi hellere måtte give ham chancen. Vi havde nemlig været ude at teste foden ved flere lejligheder. Og kun med succesoplevelser.
Læs mere om, hvordan det gik, i det næste indlæg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar