torsdag den 29. november 2007

Super comeback til Basil

Efter to ugers fravær frygtede vi at være håbløst bagefter de andre letøvede hunde, som vi har fulgtes med siden den spæde agility-start i august. Men Basil gjorde vores frygt til skamme. Han leverede med andre ord en top-præstation.

Aftenen fik en perfekt start, da vi var de første der kom. Det betød en hel ridehal for os selv. Og det blev endnu bedre da Tom kom med Raffi. De to hunde fandt hurtigt ud af, at de kunne blive gode lejekammerater, så de to nogle lange løbeture. Og Basil - elegant som han er - præsterede på et tidspunkt at ende o
ven på Raffi, så det for en kort stund lignede, at de forsøge at danne verdens første hundepyramide. Desværre væltede Basil ret hurtigt ned.

Og så til træningen...

Maria førte Basil igennem en fejlfri bane allerede i andet forsøg. En banen der talte en række spring, vippen og flyvet. Vippen gik dog ikke så godt i første hug, da Basil havde en anelse for travlt. Ja, han lavede endnu et af sine berømte styrt. Se selv:




Denne bane viste virkelig, at der er kommet god kontakt mellem Basil og Maria. Og så fik vi igen bekræftet, at han er meget fremadrettet, så når man nu ikke er så hurtig som hunden, så kan man bare sende ham afsted, så han tager forhindringerne selv.

På bane 2 stod der en s
lalom i midten. Coach Jan lod det være op til førerne selv, om de ville tage slalomen, og vi var de eneste, der prøvede kræfter med den. Basil har mistet lidt af sine slalom-evner under sin skade, men med lidt koncetration kan han tage den fejlfrit. Og det er dejligt at se, at han har fuldt styr på sin indgang.

Se dette - knap så flotte - gennemløb. Det var heldigvis vores dårligste. De andre gik en del bedre.




På et af de sidste gennemløb besluttede elegantien Basil lige at give tilskurerne et billigt grin. Han kom til at vælte et spring inden balancen, og det gav ham en helt skæv opgang. Det resulterede i at han fik overbalancen på opturen. Men han faldt skam ikke helt ned. Næh, han valgte - som var han et menneske - at hænge sig fast med sine forpoter, mens underkroppen dinglede frem og tilbage som et pendul. Alt imens kiggede han desperat på Maria med øjne, der syntes at sige "Så hjælp mig dog, mor".

Og det gjorde mor. Hun kom ham straks til undsætning, og som en lille baby (på 22 kg) blev han båret tilbage til far, der trøstede ham.

Mens Carinas Kopy var engageret andetsteds fik vi lige foreviget de tre andre hunde på vores lille hold. Fra vens
tre er det Stephanies Nemo, Dianas Freja og selvfølgelig vores allesammens lille Basil.



















Ingen kommentarer: